Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg ikke er så god til rødbeder. Det har jeg faktisk aldrig været. Det kan nok tælles på to hænder, hvor mange gange jeg i mit liv har spist rødbede. Desværre har min kæreste det på samme måde med de røde, gule eller stribede djævle, så da jeg to uger i træk fik rødbeder med min grøntsagskasse fra Aarstiderne, ja, så var gode råd dyre. Først prøvede jeg at kamuflere rødbederne i en rodfrugtmiks, ved at skære dem i bittesmå tern – det kunne faktisk næsten gå an. Derefter kom jeg i tanke om den kage, som Maria fra Vanløse Blues serverede til hendes bogreception for et par uge siden. Den var mums! Jeg hev straks hendes fine kogebog ”Geniale Grøntsager” ned fra hylden og gik i gang. Opskriften har jeg modificeret en smule og så har jeg smurt et godt lag avocadofrosting med kokos ud over. Så er rødbeder alligevel ikke så slemme! 🙂

Rødbedekage med avocadofrosting
12 stykker

1 dåse kidneybønner (240 gram)
250 gram rødbede
1 dl kaffe
2 æg
100 gram mørk chokolade med appelsin
100 gram kokossukker
50 gram kokosfibermel
1 tsk. vaniljepulver
1 tsk. bagepulver
2 spsk. kakao

Avocadofrosting med kokos
2 modne avokado
2 spsk. kakao
1 tsk. vaniljepulver
4 spsk. honning
4 spsk. almindeligt kokosmel

Skræl rødbederne, riv dem groft og blend dem med kidneybønner, kaffe og æg, til du har en ensartet masse. Smelt chokoladen og blend den i massen sammen med sukrin. Hæld dejen i et fad beklædt med bagepapir og bag kagen i 25-30 minutter ved 180 grader.

Mos alle ingredienserne til frostingen godt sammen og smag den til. Smør den ud på kagen, når kagen er kølet helt af. Opbevar kagen i køleskabet indtil servering – hvor den for resten fint kan holde sig et par dage.

Hvilken grøntsag er du knap så vild med? 🙂

  • Skal du sndagsbage i dag? S foreslr jeg en portionhellip
  • Rester p en mandag er det bedste jeg ved Enhellip
  • En skn kleskabsgrd er et hit p de travle morgenerhellip
  • Spis varieret sagde de macarons
  • Koteletter i fad med grntsager og kokosmlk toppet med osthellip
  • Alene hjemme p en tirsdag betyder sushi i lange banerhellip
  • At spise denne sde havregrd med banan til morgenmad varhellip
  • Kan vi ikke lige tage en sndag mere? sndag