Det er hverken blogging eller madlavning jeg bruger allermest tid på i øjeblikket, men derimod studiet. Jeg er startet op på mit speciale og dagene er lange og travle. Når jeg endelig laver mad, er det gerne retter, der kan række til flere dage. I søndags lavede jeg derfor denne cremede blomkålssuppe, som jeg så fik til aftensmad i går og skal have igen i aften. Den smager super skønt og varmer dejligt på sådan en blæsende, grå efterårsdag som i dag 🙂

Cremet blomkålssuppe
2 personer

1 blomkål i mindre buketter
1 løg
3 fed presset hvidløg
1 spsk. timian
1 liter grøntsagsbouillon
100 gram revet cheddarost
Salt og peber
Kokosolie til stegning

Topping
Stegt bacon i tern
Revet cheddarost
Frisk koriander
Cremefraiche

Hak løg og steg løg og hvidløg i olien til løgene er klarer. Tilsæt timian og grøntsagsbouillon og lad det komme i kog. Tilsæt blomkål og lad det simre i 20 minutter. Blend til en ensartet masse, smelt osten i suppen og varm suppen igennem. Smag til med salt og peber og top med bacon, ost, koriander og cremefraiche før servering.

  • At spise denne sde havregrd med banan til morgenmad varhellip
  • Kan vi ikke lige tage en sndag mere? sndag
  • Startede morgenen med en grd til at varme mig phellip
  • Sndag starter langsomt
  • Efterr S lnge det ikke regner og blser er dennehellip
  • Menuen herhjemme stod i dag p kylling vendt i ghellip
  • Ville give alt for en hjemmelavet pizza til aftensmad ihellip
  • Bagt pasta med kylling og bacon er en favorit herhjemmehellip