Pekantærter med brombærcreme

Jeg har fart på i denne uge og planer fra morgen til aften. Heldigvis var jeg forudsigende i weekenden og lavede disse skønne pekantærter med brombærcreme. Tærterne skal opbevares i fryseren og tages ud en halv times tid før man skal spise dem og på den måde kan man lynhurtigt trylle en aftensnack frem, når man kommer sent hjem og bare trænger til noget lækkert. Jeg er kæmpe fan! Og som en bonus, så er tærterne jo virkelig smukke at se på.

Læs også: Små mazarintærter med kiwicreme

Pekantærter med brombærcreme
9 stk.

Bund
125 gram pekannødder
1,25 dl almindeligt kokosmel (60 gram)
8 friske dadler (uden sten!)
Lidt salt

Creme
200 gram cashewnødder – udblødte (lægges i vand i 12 timer)
150 gram brombær – friske eller optøet fra frost
8 friske dadler (uden sten!)

Topping
Hakkede pekannødder

Muffinsforme af silikone

Blend pekannødder, kokosmel og salt sammen til mel. Tilsæt dadlerne og brug pulsfunktionen på din foodprocessor til du har en ensartet masse. Pres dejen ud i bunden af muffinformene.

Hæld vandet fra cashewnødderne og blend dem sammen med brombær og dadler indtil du har en cremet masse. Det tager et par minutter. Fordel cremen på bundene og sæt kagerne i fryseren i minimum to timer. Tages op 20-30 minutter før servering og toppes med de hakkede pekannødder.

Pekantærter med brombærcreme

  • Skal du sndagsbage i dag? S foreslr jeg en portionhellip
  • Rester p en mandag er det bedste jeg ved Enhellip
  • En skn kleskabsgrd er et hit p de travle morgenerhellip
  • Spis varieret sagde de macarons
  • Koteletter i fad med grntsager og kokosmlk toppet med osthellip
  • Alene hjemme p en tirsdag betyder sushi i lange banerhellip
  • At spise denne sde havregrd med banan til morgenmad varhellip
  • Kan vi ikke lige tage en sndag mere? sndag