Jeg har besluttet mig for, at jeg skal lære at spise varm grød. Jeg er ikke helt klar til den klassiske havregrød endnu, så i stedet begav jeg mig i morges ud i en quinoagrød. For nogen kan en quinoagrød måske virke mere grænseoverskridende end en havregrød, men ikke for mig. Jeg har det stadigvæk svært med havregryn efter min tid som LCHF’er (hvor den slags er helt bandlyst), men jeg prøver så småt at overvinde frygten – jeg lagde ud med disse små, hurtige, sunde banankager og tager nu tilløb til havregrøden 🙂 Men her er altså opskriften på en overraskende lækker quionagrød, og hvis du vil vide lidt mere om quinoa, så har jeg skrevet lidt om det HER.

Quinoagrød med æble og blåbær
1 person

1 dl quinoa
2 dl mælk*
½ tsk. vaniljepulver

Topping
1 æble i tern
1 håndfuld blåbær

Skyl quinoaen grundigt og kom quinoaen i en gryde sammen med mælk og vaniljepulver. Kog under svag varme i cirka 15 minutter til quinoaen er færdigkogt og mælken er væk. Hold øje med den og rør rundt af og til. Top med æble og blåbær og spis med det samme.

P.S. Du kan selvfølgelig sagtens toppe med andet en blåbær og æble – brug hvad du har 😉

* Jeg brugte bare helt almindelig økologisk minimælk, men andre former for mælk som fx mandelmælk, soyamælk eller kokosmælk kan også bruges.

Inspiration // Julie Karla

  • Skal du sndagsbage i dag? S foreslr jeg en portionhellip
  • Rester p en mandag er det bedste jeg ved Enhellip
  • En skn kleskabsgrd er et hit p de travle morgenerhellip
  • Spis varieret sagde de macarons
  • Koteletter i fad med grntsager og kokosmlk toppet med osthellip
  • Alene hjemme p en tirsdag betyder sushi i lange banerhellip
  • At spise denne sde havregrd med banan til morgenmad varhellip
  • Kan vi ikke lige tage en sndag mere? sndag