Grillvejr eller ej, så er jeg i sommerhus og maden skal grilles! For et par dage siden grillede vi derfor et par spyd og spiste min yndlings pastasalat med kapers og oliven til. Det er yderst sjældent, at jeg spiser pasta – og det er endnu mere sjældent, at det er den helt hvide af slagsen. Det sker faktisk kun, når min kæreste en sjælden gang i mellem laver denne pastasalat.

Jeg var ikke særlig vild med hverken kapers eller oliven, da jeg mødte min kæreste, men en af de første gange han lavede mad til mig, serverede han denne pastasalat og så var jeg solgt. Den smager fantastisk og så er den super simpel – en kombination jeg holder utrolig meget af. Og jeg har faktisk elsket især oliven lige siden!

Pastasalat med kapers og oliven
2-3 personer

250 gram hvid pasta
1 stor håndfuld frisk persille
100 gram sorte oliven uden sten
1 glas kapers (60 gram)
2 fed hvidløg
En slat olivenolie

Kog pastaen efter anvisning på pakken, hæld vandet fra og skyld med koldt vand. Lad pastaen dryppe godt af. Hak persillen, oliven, kapers og hvidløg fint og bland det i pastaen sammen med en slat olivenolie.

Grillspydene bestod af rødløg, rød peber, cherrytomater, broccoli, kylling og mørbrad. Kødet var vendt i en blanding af olie, tomatpuré, paprika, chili, hvidløg, salt og peber og blev som sagt grillet. Et styks lækkert sommerhusmåltid, ja tak!

  • Pikant kylling En nem hverdagsret der udgjorde vores aftensmad i
  • Herhjemme str den p ggekage i dag Hvad skal du
  • Fredagsburger! Billedet her er fra forleden hvor M og jeg
  • Hvis du mangler inspiration til din madplan for nste uge
  • Sndag Solen skinner Mille sov som en drm i nat
  • Fr jeg blev mor kunne jeg godt finde p at
  • Reklame for pillivuytdk  Hverdagen ruller og efter et r
  • Reklame for pillivuytdk  Solen har skinnet s fint hele