Nu gik det lige så godt med mit ben. Jeg har ingen smerter haft de sidste mange løbeture, men i dag vendte de stærkt tilbage. Jeg måtte give op efter 100 meter og da jeg kom hjem trillede tårerne – ikke fordi det gjorde ondt, men fordi jeg var sur og ked af det. Jeg har virkelig passet på, lyttet til kroppen og jeg troede endelig, at jeg var sluppet af med skaden. Nu er den tilbage og det føles værre end nogensinde.

Så hvad nu? Skal jeg droppe min planer om at løbe halvmarathon om en måneds tid? Helst ikke… Jeg har glædet mig til løbet og vil det virkelig gerne, men måske jeg skal sætte mine forventninger lidt ned. Mit mål er at komme igennem på under to timer, men måske mit mål bare skal være at gennemføre? Det er jo stadig pisse sejt at have løbet et halvmarathon – ikke?

I dagen Danmark føles det som om, at dét at have løbet et halvmarathon er ingenting. Man er ikke rigtig sej før man har løbet otte marathon eller gennemført tre ironman – i træk. Ej, jeg sætter selvfølgelig det hele lidt på spidsen nu, men har jeg ikke ret? Jeg synes, at det er en rigtig kedelig udvikling.

Så, jeg skal altså bare gennemføre det halvmarathon om det så tager mig tre timer! – Og lige meget hvad, så er det stadigvæk pisse sejt at have løbet 21,0975 km i træk!

  • At spise denne sde havregrd med banan til morgenmad varhellip
  • Kan vi ikke lige tage en sndag mere? sndag
  • Startede morgenen med en grd til at varme mig phellip
  • Sndag starter langsomt
  • Efterr S lnge det ikke regner og blser er dennehellip
  • Menuen herhjemme stod i dag p kylling vendt i ghellip
  • Ville give alt for en hjemmelavet pizza til aftensmad ihellip
  • Bagt pasta med kylling og bacon er en favorit herhjemmehellip