Det er onsdag, jeg har sovet til kl. 6.00, solen skinner og jeg har fået den lækreste morgenmad. Kan det blive bedre? Denne morgenmadstallerken får jeg forholdsvist tit og i dag smagte den altså bare lige en tand bedre, så jeg tænkte, at den da selvfølgelig skulle have en plads på bloggen!

Morgenmadstallerken med røget laks, avocado og grape
1 person

1 æg
1 håndfuld rucola
½ grape
50-100 gram røget laks
½ avocado
Salt og peber
Kokosolie til stegning

Steg spejlægget på panden og fordel rucolaen på en tallerken. Skær den røgede laks i små stykker og avocadoen i tern. Skær skrællen af grapen og skær fileterne ud, halvér dem og fordel laks, avocado og grape ovenpå rucolaen. Servér spejlægget ovenpå salaten eller servér det ”on the side”.