Jeg har ventet hele formiddagen på, at solen skulle ramme altanen, så jeg kunne sidder der og nyde den med en god bog og en skål friske danske jordbær. Nu er solen så forsvundet bag en masse grå skyer og det samme er mit sommerhumør. Øv altså! Men altså, så længe det ikke begynder at regne, så skal vi vist være glade 🙂

Men hvis solen nu skulle begynde at titte frem igen hen af eftermiddagen, så kan det være, at der måske skal grilles til aften. Forleden fik jeg disse hotdogs med pandestegte pølser, men drømmer om at lave dem på grill snarest – det kan de kun blive bedre af! 🙂

Til to personer brugte jeg:
4 lækre pølser, gerne økologiske
4 grøntsagsfladbrød (opskrift nedenfor)
Hjemmelavet agurkesalat (opskrift nedenfor)
Hjemmesyltede rødløg (opskrift nedenfor)
Hjemmelavet ketchup (opskrift HER)

Grøntsagsfladbrød
12 stk.

1 pastinak (cirka 145 gram)
1/2 lille broccoli (cirka 150 gram)
2 gulerødder (cirka 100 gram)
½ dl sesamfrø
½ dl hørfrø
2 æg
3 spsk. loppefrøskaller
1 tsk. salt

Skræl pastinak og gulerødder og skær ud i mindre stykker. Hak pastinak, broccoli og gulerødder fint i en foodprocessor og tilsæt de øvrige ingredienser. Blend til en ensartet masse og lad dejen trække i cirka 10 minutter. Fordel dejen i 12 klatter på en bradepande beklædt med bagepapir og bag dem i oven i 20-25 min ved 160 grader.

Agurkesalat
1 lille sylteglas

½ agurk
½ tsk. salt
1/2 dl æbleeddike
1 dl vand
2 tsk. Sukrin eller anden sødning

Skær agurkerne i tynde skiver og drys med salt. Lad skiverne trække en halv times tid før du skyller dem i koldt vand og blander dem med de resterende ingredienser. Lad agurkesalaten trække i mindst 30 minutter før servering.

Syltede rødløg
1 lille sylteglas

2 rødløg
2 dl eddike
4 tsk. Sukrin eller anden sødning
1 tsk. peberkorn

Skær rødløgene i tynde skiver. Kog eddiken op med Sukrin og peberkorn og hæld eddiken over rødløgene. Lad rødløgene køle af i køleskab mindst en times tid før servering.

Dette indlæg indeholder affiliate links.

  • At spise denne sde havregrd med banan til morgenmad varhellip
  • Kan vi ikke lige tage en sndag mere? sndag
  • Startede morgenen med en grd til at varme mig phellip
  • Sndag starter langsomt
  • Efterr S lnge det ikke regner og blser er dennehellip
  • Menuen herhjemme stod i dag p kylling vendt i ghellip
  • Ville give alt for en hjemmelavet pizza til aftensmad ihellip
  • Bagt pasta med kylling og bacon er en favorit herhjemmehellip