Når jeg skal tidligt ud af døren, er det at have en chiagrød stående i køleskabet, et hit. Det der med, at jeg skal bruge minimalt med tid på at få en morgenmad, der smager af dessert, ja, det er jeg kæmpe fan af! I dag stod der en chiagrød med jordbær og ventede pænt på mig og jeg blev som altid ikke skuffet.
// Denne opskrift indeholder affiliate links //
Chiagrød med jordbær
1 person
3 spsk. chiafrø
1 banan
1,5 dl mandelmælk
3 spsk. jordbærkompot
Topping: Jeg brugte kiwi, blåbær og forskellige før, men top med hvad du har og/eller lyster.
Start aftenen før. Skær bananen i små tern og bland med de øvrige ingredienser i en skål. Stil grøden i køleskabet natten over. Om morgenen skal grøden lige røres i og toppes og så er den klar.