dag 1 af min juicefaste pressede jeg en juice af hindbær, blåbær, brombær og rabarber. Det kom der utrolig lidt juice ud af i forhold til mængden af bær, der var tilbage. Man kunne faktisk næsten ikke se, at de havde været gennem en juicepresser. Jeg kunne selvfølgelig ikke få mig selv til at smide den såkaldte pulp ud, så stærkt inspireret af min svigermor, blev pulpen lavet om til en toplækker rabarber-bær crumble. Den er selvfølgelig både sukker- og glutenfri, men den smager, som en crumble skal smage! 🙂

Rabarber-bær crumble
1 fad på størrelse med en brødform

200 gram hindbær
200 gram blåbær
200 gram brombær
2 stilke rabarber

Snit rabarberne i skiver og bland med hindbær, blåbær og brombær. Fordel bærmassen i bunden af en smurt brødform. Lad dig ikke snyde af billederne – brugte 2-3 spsk. af bærmassen til at lave crumblen i små fine forme fordi de ville se bedre ud på et billede end en brødform – #bloggerlife 😉 Hvis dine bær og rabarber ikke lige har været igennem en juicer,  kan du evt. tilsætte lidt kværnede chiafrø, maizena, loppefrøskaller eller andet, hvis du altså har noget imod en lidt våd crumble 🙂

Til selve crumblen
50 gram mandler
25 gram hasselnødder
25 g almindeligt kokosmel
2 spsk. Sukrin Gold
50 gram smør (kan evt. erstattes af 1-2 spsk. kokosolie)

Evt. creme fraiche

Hak mandler og hasselnødder i en minihakker til der er en god blanding af fint- og grofthakkede nødder. Bland nødderne med kokosmel og Sukrin Gold, smelt smørret og vend det hele sammen. Fordel crumblen ud over bærblandingen og bag rabarber-bær crumblen
i 25-30 minutter ved 175 grader. Servers med en ordentlig klat cremefraiche – jeg kan bedst lide den lun, men det er helt op til dig om du har tålmodighed til at lade den køle helt af før du kaster dig over den 🙂

Dette indlæg indeholder affiliate links.

  • S har jeg alts skudt koldsklsssonen i gang!  koldskl
  • Fejrer en helt nats uafbrudt svn med en skn hindbr
  • Fik jeg sagt at jeg er ret vild med det
  • Grsdagens frokost er p bloggen  og dagens frokost er
  • Nr min sster kommer forbi skal der helst vre lidt
  • Sol sommer salat
  • Den frste mors dag hvor jeg selv brer den fornemme
  • Der var engang hvor det tog lngere tid at lave