Så gik der tre dage på flydende kost. Ved ikke helt hvad jeg skal sige om det. Jo, maven er blevet fladere, har tabt et par kg og var kun ved at dø af sult den første dag. Men derudover har jeg bare været træt med træt på. Jeg har været totalt energiforladt og det har de par kg altså ikke været værd. Jeg ved ikke, om det er fordi jeg har drukket for lidt eller drukket det forkerte, men for at være ærlig, så har jeg ikke kunne klemme så meget som en halv juice mere ned om dagen. Så ja, det der juicefaste er nok ikke noget jeg vil gøre igen – men hey, jeg gjorde det og jeg gennemførte! 🙂

Jeg har da også lært et par ting. For det første, så kan frossen frugt altså ikke juices – og bær er også en dårlig idé 🙂 For det andet, så er jeg blevet meget mere opmærksom på om jeg faktisk er sulten eller om jeg bare har lyst til at spise. Mange siger, at de trænger til at tygge på noget under fasten, men den følelse har jeg ikke haft. Jeg trængte bare til at blive rigtig mæt. De sidste to dage var jeg hverken rigtig sulten eller rigtig mæt på noget tidspunkt. Det var egentlig rart nok, men savnede nu, at blive ordentlig mæt (og glad!).

Nå, men dag 3 var ellers fin nok. Det var jo hverdag, så jeg drak en juice om morgenen, havde 2 1/2 juice med i tasken, da jeg tog hjemmefra, og drak den sidste halvanden juice da jeg kom hjem. Det er altså en god ting ved at juicefaste – maden står klar og du behøver ikke tænke over hvad du skal spise. Det skal bare ned 🙂

Men ja, disse juice fik jeg på dag 3:

Juice 1
1 citron
2 bundter bredbladet persille
4 æbler

Juice 2 – overraskende god, faktisk
1 citron
5 stilke bladselleri
150 gram knoldselleri
100 gram mørke druer
2 æbler

Juice 3 – ret kvalmende, kunne kun drikke en halv
1 rød peberfrugt
4 stilke bladselleri
½ agurk
4 tomater

Juice 4 – kåljuice er altså ikke lige mig
½ ananas
1 lime
200 gram spidskål
2 cm ingefær

Juice 5
2 stilke bladselleri
½ citron
2 æbler
1 hjertesalat
1 broccolistok

Hvad med dig? Har du prøvet af juicefaste? Og hvad fik du ud af det?

Læs om hvorfor det er jeg juicefaster lige HER. Opskrifterne er stærkt inspireret af bogen “Juice & Co” af Louisa Lorang.

  • At spise denne sde havregrd med banan til morgenmad varhellip
  • Kan vi ikke lige tage en sndag mere? sndag
  • Startede morgenen med en grd til at varme mig phellip
  • Sndag starter langsomt
  • Efterr S lnge det ikke regner og blser er dennehellip
  • Menuen herhjemme stod i dag p kylling vendt i ghellip
  • Ville give alt for en hjemmelavet pizza til aftensmad ihellip
  • Bagt pasta med kylling og bacon er en favorit herhjemmehellip