Der var engang jeg levede af disse æggemuffins, men det er efterhånden et stykke tid siden. Jeg må indrømme, at jeg nok var gået hen og blevet lidt træt af dem. I går genopstod lysten pludselig og jeg gik straks i køkkenet. Det kom der denne fine variant ud af. De er lækre luftige på grund af de ekstra æggehvider og fulde af smag fra kvalitetspølser, spinat og cheddar.

Æggemuffins med pølser og spinat
9-10 styk afhængig af størrelsen på dine forme

2 gode pølser – jeg brugte et par wienerpølser fra Hanegal
3 hele æg
3 æggehvider (gem blommerne til fx dine morgenæg)
½ dl mælk af en slags (kokosmælk, komælk, nøddemælk eller andet)
Salt og peber
1 stor håndfuld spinat
40 gram revet cheddarost

Muffinforme af silikone

Pisk æg, æggehvider, mælk, salt og peber godt sammen. Hak spinaten og rør den hakkede spinat i æggemassen . Fordel æggemassen i muffinformene, skær pølserne ud i skiver og fordel derefter pølseskiverne og den revne ost i hver muffin. Bag dem i 20-25 minutter ved 175 grader.

Lav dem aftenen før og du har nem morgenmad dagen efter – de skal bare lige have et minuts tid i mikroovnen 🙂

  • Skal du sndagsbage i dag? S foreslr jeg en portionhellip
  • Rester p en mandag er det bedste jeg ved Enhellip
  • En skn kleskabsgrd er et hit p de travle morgenerhellip
  • Spis varieret sagde de macarons
  • Koteletter i fad med grntsager og kokosmlk toppet med osthellip
  • Alene hjemme p en tirsdag betyder sushi i lange banerhellip
  • At spise denne sde havregrd med banan til morgenmad varhellip
  • Kan vi ikke lige tage en sndag mere? sndag