I dag havde jeg fri fra Næstved for at tage på mit rigtige arbejde. Det betød, at jeg skulle bruge mindre tid på transport og dermed var jeg to timer tidligere hjemme – det har virkelig kunne mærkes. Da jeg kom hjem fra min løbetur efter arbejde, var klokken kun 17 (!) og jeg havde for en gang skyld god tid i køkkenet. Det er virkelig noget af det, som jeg savner allermest i min hverdag efter at jeg er startet i praktik. I dag stod menuen på en omgang madvafler med kylling og grønt og det var ikke engang fordi det tog lang tid, selvom jeg nu havde tiden til det.

Madvafler
4-5 stykker

4 æg
100 g græsk yoghurt
½ tsk. salt
2 spsk. loppefrøskaller
Kokosolie til stegning

Pisk alle ingredienserne sammen og lad dejen hvile et par minutter, før du steger vaflerne i vaffeljernet. Smør evt. vaffeljernet med lidt kokosolie ind imellem.

Tip! Har du ikke et vaffeljern, kan dejen sagtens bruges som pandekagedej.

Kyllingefyld
2-3 personer

3 kyllingebryster
1 spsk. rød karrypasta
1 porre
2 gulerødder
Salt og peber
Kokosolie til stegning

Skær kyllingebrysterne ud i mindre stykker. Svits karrypastaen af i kokosolien og steg så kyllingen deri. Snit porren i ringe og gulerødderne i strimler. Når kyllingen er gennemstegt, tilsættes grøntsagerne og det hele varmes lige igennem et par minutter og smages til med salt og peber før servering.

Udover kyllingefyldet snittede jeg lidt salat, agurk og peberfrugt og åbnede en dåse majs. Som dressing rørte jeg lige hurtigt denne Thousand Island Dressing og så var der serveret!

 

  • Vegetarisk indisk korma  bagt pasta med kylling og bacon
  • Denne uge har for mit vedkommende vret lidt for travl
  • Er du til gammeldags fastelavnsboller eller til vandbakkelser med fyld?
  • Var det noget med en skn omgang chili con carne?
  • Vi skal have kylling i peberfrugtsauce til aftensmad Hvad skal
  • Kyllingebryster tilberedt i ovn er en klassiker herhjemme Jeg har
  • En god gulerodskage gr aldrig af mode P bloggen finder
  • GOD WEEKEND! Hvis jeg fr tid til at bage i