Sent i går aftes kom jeg hjem fra min lille pinse-get-away til Bornholm. Det har været så skønt at komme lidt væk og tilbringe et par dage med de dejligste mennesker, i det dejligste vejr, på den dejligste ø. Det betyder også, at jeg har holdt lidt fri fra bloggen, men nu er jeg stærkt tilbage! 🙂

Ferie betyder for mig, at jeg må spise lidt mere af alt det forbudte og jeg har virkelig nydt det! Men nu er jeg tilbage i København og det er straks tilbage til de gode gamle vaner. Som en lille souvenir fra Bornholm havde jeg taget lidt røgede rejer med hjem og dem spiste jeg til frokost i dag. Selve salaten får jeg faktisk rimelig tit, men da er det selvfølgelig med helt ”normale” rejer 🙂 Det er nemt, simpelt og smager hammer godt! 🙂

Frokostsalat med røgede rejer og æg

2 håndfulde spinat
150 gram røgede rejer
1 avocado
2 kogte æg – jeg kan bedst lide dem smilende 🙂

Dressing
1 spsk. olivenolie
1 spsk. æblecidereddike
Salt og peber

Skyl spinaten og læg den på en tallerken. Skær avocadoen i tern og læg den ovenpå spinaten sammen med rejer og æg. Bland ingredienserne til dressingen og hæld den over salaten – frokost på under 5 minutter (hvis jeg altså ikke liiige skulle pille rejerne først)! 🙂

P.S. Mere Bornholmerspam følger 😉

Inspiration fra: Madbanditten.dk

  • Hvis du endnu ikke ved hvad du skal have til
  • Simpelt men godt Herhjemme glder vi os efterhnden til weekend
  • Instagrambugner af perfekt bagvrk Smukke hjemmebagte rundstykker brd med en
  • Det bedste ved pizza om lrdagen er pizza til frokost
  • Biksemad var hvad det kunne blive til i dag
  • Om lidt skal vi fejre fdselsdag for Magnus med denne
  • Fdselsdagsgsterne er smuttet lillefisen er puttet og oprydningen er slut
  • Den sidste mneds tid har min opskrift p ggemuffins med