Svinemørbrad med ananassalsa

Der stod lækker og lettere eksotisk mad på menuen i går – ja, jeg synes ananas er en virkelig eksotisk frugt. Faktisk havde jeg bildt mig selv ind, at jeg ikke kunne lide ananas, men det var da noget sludder, for denne salsa smager forrygende! 🙂 Jeg spiste salsaen til en svinemørbrad, men jeg er sikker på, at den kan gå til hvad som helst!

Ananassalsa
1 god stod portion

1/3 ananas
2 røde peberfrugter
½ rødløg
½ rød chili
1 bundt koriander
Saften fra ½ lime
Salt

Skær ananas og peberfrugter ud i små tern. Snit rødløg og chili fint og hak korianderen groft. Bland hele molevitten sammen og smag til med limesaft og salt.

Svinemørbrad
Hos os er det næsen altid min kæreste, der står for kødet – det er han altså bare bedst til. Svinemørbraden pudsede han af og lagde i et ovnfast fad. I vores altankasse har vi en smule frisk timian og oregano, som han dryssede ovenpå sammen med lidt salt. For at give lidt ekstra smag hældt han en smule rødvinseddike ved og lagde et par hvidløgsfed og en tomat i både i fadet også. Ind i ovnen ved 200 grader i 30 minutter og så lige omkring 10 minutters grill til sidst – perfekt! 🙂

  • Skal du sndagsbage i dag? S foreslr jeg en portionhellip
  • Rester p en mandag er det bedste jeg ved Enhellip
  • En skn kleskabsgrd er et hit p de travle morgenerhellip
  • Spis varieret sagde de macarons
  • Koteletter i fad med grntsager og kokosmlk toppet med osthellip
  • Alene hjemme p en tirsdag betyder sushi i lange banerhellip
  • At spise denne sde havregrd med banan til morgenmad varhellip
  • Kan vi ikke lige tage en sndag mere? sndag