Jeg synes godt nok, at jeg løber stærkt for tiden og jeg er stadigvæk konstant bagud. Har vist fået begravet mig selv i for mange projekter – typisk mig 🙂 Selvom jeg har travlt, er humøret stadigvæk godt (det meste af tiden). Lige i dag er jeg sur, du ved, sådan rigtig sur uden at være sur over noget. Min kæreste har trukket sig ind i det andet værelse og det kan man vist godt forstå – undskyld skat! 😉 Men nu hvor jeg lige har 10 minutter før maden er færdig, tænkte jeg, at jeg lige ville give jer en update på de sidste par dage 🙂

I mandags startede jeg ud med en omgang røræg og en rest salat fra køleskabet. Det var liiige hvad jeg magtede efter søndagens Nordic Race. Godt øm og blå var jeg! 🙂 Til frokost fik jeg rester fra dagen før, som var en udemærket omgang wok med oksetern. Aftensmaden bestod af det selvsamme som morgenmaden – altså ikke nogen gourmetoplevelse. Min kæreste var ikke hjemme og jeg var helt udkørt, så det passede mig faktisk udemærket 🙂

Tirdag var morgenmaden om muligt endnu mere kedelig. Den bestod af en omgang røræg, en tomat og lidt rucola. Frokosten var igen rester fra søndagens wok – ja, mit køleskab var ret tomt 🙂 Heldigvis lagde nemlig.com sin vej forbi mig først på aftenen, så min aftensmad blev lidt mere spændende. Først lavede jeg en super lækker mandelpesto, som I selvfølgelig får opskriften på senere 🙂 Den fyldte jeg så i et par kyllingebryster og bum – super lækker, klassisk mad ala Whole30 🙂

Onsdag skulle morgenmaden spises på farten, da jeg allerede skulle ud af døren klokken 06:00 – puha… Var helt ved siden af mig selv hele dagen 🙂 Nå, men det nemmeste at have med på farten er helt klart en chiagrød. Jeg lavede denne, men uden vanilje, og toppede den med jordbær, blåbær og kiwi. Frokosten var rester fra dagen før og til aften, ja, der fik jeg jo en burger… Ups… Men jeg skulle mødes min min Roskilde-camp, og hvis alle andre sad og spiste burger og jeg skulle gnaske i en kedelig salat, ja, så ville jeg blive godt tvær! 🙂 Og som jeg gentagende gange har sagt, så skal min kost ikke gå ud over mit sociale liv! Whole30 eller ej! Færdig, bum, basta!

  • Skal du sndagsbage i dag? S foreslr jeg en portionhellip
  • Rester p en mandag er det bedste jeg ved Enhellip
  • En skn kleskabsgrd er et hit p de travle morgenerhellip
  • Spis varieret sagde de macarons
  • Koteletter i fad med grntsager og kokosmlk toppet med osthellip
  • Alene hjemme p en tirsdag betyder sushi i lange banerhellip
  • At spise denne sde havregrd med banan til morgenmad varhellip
  • Kan vi ikke lige tage en sndag mere? sndag