Denne weekend var den første rigtige weekend på Whole30 – sidste uge var ferie, så den tæller ikke med. Weekenderne for mig byder tit på hygge og jeg spiser ofte ikke så store måltider, som jeg gør i hverdagene, fordi det er nemmere bare at spise når man er sulten. Det var derfor en kæmpe udfordring for mig at skulle holde mig til de tre hovedmåltider.

Lørdag fik jeg et spejlæg på en bund af rucola og blomme og en morgenmadssalat med tomat og banan til morgenmad. Det smagte himmelsk! Efter morgenmaden gik min kæreste og jeg en laaaang tur i Valbyparken og da vi kom hjem, var vi godt sultne. Det gode vejr havde også givet mig lyst til en kæmpe stor gammeldags is. Det resulterede i, at jeg til min frokost lavede en smoothie med jordbær, banan og kokosmælk og det hjalp en smule på is-trangen 🙂 Selve frokosten bestod røræg på en bund af rucola toppet med cherrytomater og agurk.

Aftensmaden bestod af et kyllingebryst marineret i paprika, rosmarin og hvidløg, der blev stegt på grillpanden. Tilbehøret var en salat bestående af rucola, agurk, grøn peber og ananas. Dejlig let mad, der passede perfekt til det lune sommervejr! 🙂

Efter aftensmaden tog min kæreste på fisketur og jeg indtog sofaen med en kop lakrids te 🙂 – Så det var jo en helt og holdent gennemført Whole30-dag! 🙂

Søndag var straks værre… Til morgenmad fik jeg et spejlæg på en bund af rucola (igen!), avocado og røget laks.

Jeg skulle løbe Nordic Race the Burnout, og denne morgenmad lagde en god bund. Løbet var en fantastisk oplevelse, men drøn hårdt og jeg fuldstændig tappet for energi bagefter. Det resulterede i, at jeg på vej hjem lige lagde et smut forbi 7-eleven og købte mig en Marsbar og frokosten, ja, den taler vi ikke om!

Til aften skulle det være nemt, så det blev til wok af oksetern, kokosmælk og en pose grøntsager fra fryseren 🙂

  • At spise denne sde havregrd med banan til morgenmad varhellip
  • Kan vi ikke lige tage en sndag mere? sndag
  • Startede morgenen med en grd til at varme mig phellip
  • Sndag starter langsomt
  • Efterr S lnge det ikke regner og blser er dennehellip
  • Menuen herhjemme stod i dag p kylling vendt i ghellip
  • Ville give alt for en hjemmelavet pizza til aftensmad ihellip
  • Bagt pasta med kylling og bacon er en favorit herhjemmehellip