Jeg har faktisk aldrig nogensinde smagt søde kartofler før, men nøøøøj hvor smager de godt. I går aftes brugte jeg skiverne af en sød kartofler som bollen til min burger – det smagte super skønt! 🙂 Burgeren bestod derudover af guacamole, Whole30-approved mayonnaise, rucola, tomat, agurk og så en bøf af hakket oksekød. Opskrifterne på ”bollerne” og mayonnaisen får du lige her 🙂

”Bollerne”

1 stor sød kartoffel
2 spsk. kokosolie
½ tsk. paprika
Salt

Skær 1 stor sød kartoffel ud i skiver på 1/2 cm tykkelse og læg skiverne på en bageplade beklædt med bagepapir. Pensl skiverne med kokosolie og drys med paprika – vend skiverne om og gentag 🙂 Bag kartoffelskiverne ved 200 grader i 30-35 minutter til de er gyldne. Vend dem når halvdelen af tiden er gået.

Mayonnaise på den virkelige nemme måde

1 helt æg
2 dl olie – jeg brugte halvt olivenolie og halvt avocadoolie
Saften fra ½ lime
Salt

Slå ægget ud i et glas – jeg brugte det, der hører til min stavblender. Tilsæt lime og salt og hæld så olien over. Lad det et minuts tid indtil ægget har lagt sig på bunden. Stik nu din stavblender helt ned på bunden af glasset. Tænd stavblenderen, men bevæg den ikke, og tæl til 30. Til sidst ligger der kun lidt olie på toppen og resten er blevet til en lækker mayonnaise. Bevæg nu langsomt stavblenderen op, mens den stadig kører, så du får blendet den sidste olie med ind og voilá – lynhurtig mayo på den virkelige nemme måde! 🙂

Til morgenmad havde jeg fået en frugtsalat og to blødkogte æg, hvilket ikke viste sig at være helt nok. Jeg blev nødt til at småsnacke lidt frugt, nødder og rosiner i løbet af formiddagen. Til frokost fik jeg rester fra dagen før og i toget på vej hjem spiste jeg lidt pre-workout i form af et hårdkogt æg og lidt mandler 🙂 Og nåårh ja, så slog jeg da lige pr. på 5 km! Sådan!! 🙂

  • Skal du sndagsbage i dag? S foreslr jeg en portionhellip
  • Rester p en mandag er det bedste jeg ved Enhellip
  • En skn kleskabsgrd er et hit p de travle morgenerhellip
  • Spis varieret sagde de macarons
  • Koteletter i fad med grntsager og kokosmlk toppet med osthellip
  • Alene hjemme p en tirsdag betyder sushi i lange banerhellip
  • At spise denne sde havregrd med banan til morgenmad varhellip
  • Kan vi ikke lige tage en sndag mere? sndag