Laaang titel, men jeg har så meget jeg gerne vil sige på så kort tid! Så… Som lovet lige her får I lige hurtigt opskriften på en super dejlig beefsalad. Den er perfekt, når vejret er som i dag og man kun har lyst til let og luftig sommermad – og så tager den ingen tid at lave hvilket jo også er et plus. Så er der mere tid til at nyde det dejlige vejr 🙂

Beefsalad – Grønkålssalat med granatæble
1 person

3 blade grønkål
1 spsk. æbleeddike
½ rødløg
Kerner fra ½ granatæble
50 gram pinjekerner

1 entrecote
Salt og peber

Hak grønkålen fint og massér æbleeddiken ind i grønkålen med fingrene, til grønkålen bliver helt blød. Hak rødløg fint og bland i grønkålen sammen med granatæblekernerne. Rist pinjekernerne på panden og lad dem køle af. Steg bøffen, som du vil have en. Krydder den med salt og peber, skær dem i strimler og vend bøfstrimlerne i salaten. Top med pinjekernerne.

Den her uge er virkelig travl for mig – jeg skal noget hver dag og hele tiden. Puha, mister næsten pusten. Derfor halter det lidt meget på madfronten – holder mig dog så godt jeg nu kan til Whole30 (og det er vist ikke særlig godt) 🙂 Jeg vil ikke sige, at jeg har givet op, men jeg har fundet ud af, hvor dårlig jeg er til restriktioner, hvis de ikke er styret af lyst. Igår fik jeg en godt blandet tallerken til morgenmad med lidt af alt på, til frokost resterne af denne tærte og det hele gik så godt. Men bum – ned røg en burger med det hele til aftensmad og en donut til dessert. Shit happens. Så altså, har ikke givet helt op, men jeg gider virkelig, virkelig ikke. Og det er ikke fordi jeg ikke “kan” for hvis jeg virkelig ville, så kunne jeg godt. Jeg holder mig normalt fra brød, ris, pasta og kartofler fordi jeg har lyst! Når jeg så ikke må, ja, så vælter jeg rundt i det. Så typisk mig – Nadia modsat.

Nå, det var lige en hurtig update på min ikke-så-Whole30-agtige-Whole30 og nu vil jeg gå ud og nyde det fantastiske vejr! 🙂

  • At spise denne sde havregrd med banan til morgenmad varhellip
  • Kan vi ikke lige tage en sndag mere? sndag
  • Startede morgenen med en grd til at varme mig phellip
  • Sndag starter langsomt
  • Efterr S lnge det ikke regner og blser er dennehellip
  • Menuen herhjemme stod i dag p kylling vendt i ghellip
  • Ville give alt for en hjemmelavet pizza til aftensmad ihellip
  • Bagt pasta med kylling og bacon er en favorit herhjemmehellip