Snoet grøntsagstærte med sød kartoffelbund

I går havde jeg besøg af Trine, som jeg har mødt gennem det fantastiske medie Instagram. Trine er en passioneret foodie og det var befriende at være sammen med en, der var ligeså bidt af mad og Instagram som en selv. Snakken gik mens vi langsomt men sikkert, fik bikset denne grøntsagstærte sammen. Jeg kan lige så godt sige det som det er – den er lidt tidskrævende at lave og altså ikke noget man skal kaste sig over på en travl hverdagsaften. Den er ikke svær, men det tager tid at snitte, hakke, folde, pynte og hælde – og bagetiden er også relativt lang. Men sikke en tilfredsstillelse, når man kan stille en så flot tærte på bordet! Og så smager den skøøøønt!

Læs også: Tærte med hakket oksekød og feta

Snoet grøntsagstærte med sød kartoffelbund

Bund
450 gram sød kartoffel
2 æg
1 spsk. hvedemel
Salt

Skræl de søde kartofler, riv dem groft og kom dem i en skål. Drys med lidt groft salt og lad kartoflerne stå og trække i 20 minutters tid. Vrid vandet fra kartoflerne gennem et viskestykke – der er faktisk overraskende meget vand i sådan et par kartofler 🙂 Bland de revne, vredne kartofler med æg og mandelmel. Tryk kartoffelmassen ud i en smurt tærteform, så den kommer til at udgøre bunden og siderne af tærten. Forbag bunden ved 175 grader i 25 minutter.

Snoet grøntsagstærte med sød kartoffelbund

Fyld
2-3 store gulerødder
2-3 store pastinakker
2 squash

Skræl gulerødder og pastinak og skær dem og squashene ud i tynde strimler – enten på et mandolinjern eller ved brug af en tyndskræller. Når bunden er færdigbagt anbringes strimlerne som en spiral på bunden. Det er nemmest at starte indefra 🙂

Snoet grøntsagstærte med sød kartoffelbund

Æggemasse
6 æg
2 dl kokosmælk
Salt og peber

Pisk æggene sammen med kokosmælk, salt og peber og hæld forsigtigt æggemassen ud over tærten. Bag tærten i 40 minutter ved 200 grader.

Vi serverede lidt marineret kylling til, men tærten kan også sagtens stå alene.

Snoet grøntsagstærte med sød kartoffelbund

  • Godmorgen fredag Lige om hjrnet venter weekend december og jul
  • Godmorgen og gldelig 1 december Kalenderlyset er tndt morgenbollerne er
  • Selvom det er december og vi rigtigt skal jule og
  • Reklame for lecreusetdk  Jeg har lnge troet at der
  • Sikke da et kedeligt vejr vi har i dag Det
  • Jeg har lige opdateret min greenie grundopskrift p bloggen og
  • Klatkager til morgenmad Det er jo kun jul en gang
  • Koteletter i fad med grntsager og kokosmlk En klassiker i