Jeg var ved at falde ned af stolen, da min kæreste en dag sagde, at han troede, at han måske godt kunne lide broccoli, hvis bare den var rå og i små stykker. Normalt kan jeg på ingen måde lokke broccoli i ham, så inden han glemte hvad det egentlig var, har lige havde sagt, så skyndte jeg mig ud i køkkenet og det kom der denne salat ud af. Det er den klassiske broccolisalat med et twist, og den var altså et hit hos kæresten – med undtagelse af rosinerne. Normalt ville jeg lige have kogt broccolibuketterne et par minutter, men kæresten sagde jo, at de skulle være rå, så jeg turde simpelthen ikke. Det smagte også helt fantastisk og gav salaten en ekstra tand frisk sprødhed.

Broccolisalat med bacon, rosiner og cheddar
2 personer

1 broccolihoved
6-8 baconskiver
½ finthakket rødløg
100 gram cheddar i tern

Dressing
4 spsk. mayonnaise
2 spsk. hvidvinseddike
1 tsk. dijon sennep
Salt og peber

1 lille håndfuld rosiner
1 lille håndfuld tørrede tranebær

Steg baconen sprød og bræk den ud i mindre stykker. Fordel broccolien i buketter og bland broccolibuketterne og baconen med de øvrige ingredienser. Bland ingredienserne til dressingen sammen og vend dressingen i salaten. Drys tranebær og rosiner ud over salaten inden servering. Salaten har godt af lige at stå en times tid i køleskabet før den skal spises.

Broccolistokken kan man sagtens skære i små tern og komme i salaten, men herhjemme bruger jeg helst stokken til noget andet. Det kunne for eksempel være i pizzabunde (som HER) eller i pølsehorn (som HER).

  • Skal du sndagsbage i dag? S foreslr jeg en portionhellip
  • Rester p en mandag er det bedste jeg ved Enhellip
  • En skn kleskabsgrd er et hit p de travle morgenerhellip
  • Spis varieret sagde de macarons
  • Koteletter i fad med grntsager og kokosmlk toppet med osthellip
  • Alene hjemme p en tirsdag betyder sushi i lange banerhellip
  • At spise denne sde havregrd med banan til morgenmad varhellip
  • Kan vi ikke lige tage en sndag mere? sndag