Nu er det et godt stykke tid siden, at kalenderen sagde december og der stod rødkål, flæskesteg, and og brune kartofler på menuen hver anden dag. I løbet af sådan en måned, kan jeg godt love mig selv flere gange, at der skal gå mindst et år, før jeg rør den slags mad igen. Sådan går det sjældent og i år gik der kun godt og vel en måneds tid før jeg fik en lækker flæskestegssandwich med det hele. I går stod der igen noget der minder om julemad på menuen og det smagte fantastisk. Min kæreste er simpelthen så god til at tilberede alle former for kød, og i går stegte han et par perfekte rosa andebryster til os. Du kan se hvordan han gjorde lidt længere nede. Jeg lavede denne skønne, friske rødkålssalat til og havde selvfølgelig resterne med til frokost i dag sammen med et par af disse lækre grøntsagspølsehorn – elsker når aftensmad og madpakke kan klares på en og samme tid 🙂

Rødkålssalat med æble, tranebær og mandler
2 personer

250 gram fintsnittet rødkål
2 æbler
70 gram mandler
1 håndfuld tørrede tranebær

Dressing
1 spsk. olivenolie
1 spsk. æblecidereddike
Salt

Rist mandlerne til de er næsten sorte på en tør pande og lad dem køle af på et stykke køkkenrulle. Hak dem groft. Skær æblerne i tern og bland med rødkålen og de tørrede tranebær. Bland ingredienserne til dressingen, smag til med salt og vend dressingen i salaten. Top med de grofthakkede ristede mandler.

Rosastegte andebryster
2 personer

2 andebryster
Salt og Peber
Evt. lidt smør til at stege med.

Tænd ovnen på 200 grader. Drys salt og peber på skinsiden af andebrysterne og steg dem på panden med skindet nedad. Brug eventuelt en smule smør. Når det begynder at syde skruer du ned på middel varme og giver andebrysterne 7 minutter før du vender dem og giver dem 3 minutter på den anden side. Læg andebrysterne i et ildfast fad og giv dem 10 minutter i ovnen. Når du skær andebrysterne ud, må de gerne være lidt rosa, men de må ikke være røde. Er de det, giver du dem et par minutter mere i ovnen. Så nemt er det åbenbart! 🙂

  • At spise denne sde havregrd med banan til morgenmad varhellip
  • Kan vi ikke lige tage en sndag mere? sndag
  • Startede morgenen med en grd til at varme mig phellip
  • Sndag starter langsomt
  • Efterr S lnge det ikke regner og blser er dennehellip
  • Menuen herhjemme stod i dag p kylling vendt i ghellip
  • Ville give alt for en hjemmelavet pizza til aftensmad ihellip
  • Bagt pasta med kylling og bacon er en favorit herhjemmehellip