Lowcarb fastelavnsboller

På søndag er det fastelavn, men jeg har snydt og spiste allerede fastelavnsboller i weekenden. Jeg tænker, at jeg nok ikke er den eneste? For mig er er fastelavnsboller faktisk den eneste grund til at jeg overhovedet gider at bekymre mig om fastelavn. Jeg hader at klæde mig ud og jeg gider simpelthen ikke deltage i fastelavnsfester, halloweenfester, piratfester og hvad man nu ellers kan finde på at kalde åndssvage klæd-dig-ud-fester. Så er det sagt! Men hvis du ikke allerede har får alle de fastelavnsboller du skal have (hvis det overhovedet kan ske?), så synes jeg helt klart du skal prøve disse lowcarb fastelavnsboller. De er super nemme at lave og så smager de virkelig dejligt.

Lowcarb fastelavnsboller

Lowcarb fastelavnsboller

Boller
4 stk.

4 æg
125 gram smør
2,5 dl vand
60 gram mandelmel fra funktionel mad
40 gram kokosfibre
1 spsk. loppefrøskaller

Creme til 2 boller
1,5 blad husblas
2 dl piskefløde
½ tsk. vaniljepulver
1,5 spsk. sukrin melis

Boller
Pisk æggene sammen. Smelt smørret i en gryde og hæld vandet deri. Kog væsken op og tag den af varmen. Hæld mandelmelen, kokosfibrene og loppefrøskallerne i gryden og rør til dejen har samlet sig og slipper gryden. Lad dejen køle lidt af. Pisk nu æggene i lidt ad gangen. Tænd ovnen på 190 grader – ikke varmluft. Sæt dejen på en bageplade beklædt med bagepapir som klatter. Brug enten to skeer eller en sprøjtepose med et stort hul. Bag bollerne i cirka 25 minutter.

Creme
Læg husblassen i koldt vand i 5 minutter. Opvarm ½ dl piskefløde så den er lige ved at koge, og tag den så af blusset. Vrid husblassen fri for vand og smelt den i fløden. Den resterende 1,5 dl fløde pisket til skum hvorefter husblas, vaniljepulver og sukrin melis piskes i. Put husholdningsfilm over cremen, så tæt på overfladen så muligt, så der ikke dannes kondens. Stil cremen i køleskabet et par timer eller til næste dag.

Jeg blandede halvdelen af cremen med et par spiseskefulde af denne jordbærkompot. Det var et kæmpe hit hos min jordbærelskende kæreste. Jeg pyntede dem med lidt smeltet chokolade og det satte bare lige prikken over i’et! Jeg kunne sagtens være blevet snydt til at tro, at det var nogen syndige nogen af slagsen – just sayin’…

Lowcarb fastelavnsboller

 

  • At spise denne sde havregrd med banan til morgenmad varhellip
  • Kan vi ikke lige tage en sndag mere? sndag
  • Startede morgenen med en grd til at varme mig phellip
  • Sndag starter langsomt
  • Efterr S lnge det ikke regner og blser er dennehellip
  • Menuen herhjemme stod i dag p kylling vendt i ghellip
  • Ville give alt for en hjemmelavet pizza til aftensmad ihellip
  • Bagt pasta med kylling og bacon er en favorit herhjemmehellip