Når jeg laver aftensmad, laver jeg altid lidt ekstra, så jeg har til frokost dagen efter. Det synes jeg klart er det nemmeste i forhold til madpakke, nu hvor jeg helst ikke spiser brød. Ja, indrømmet, det med madpakker og mad på farten bliver lidt mere besværligt, når man ikke bare kan smøre en rugbrødsmad. Det bliver især besværligt, hvis man ikke er hjemme en aften og der derfor ikke er nogen rester, man kan tage med til frokost næste dag. Jeg plejer at kunne planlægge mig ud af det meste, men spontane aftaler opstår jo af og til og så må man jo tage den derfra 🙂

Nå, men ikke desto mindre fik jeg denne salat til min aftensmad i går og rester blev der heldigvis, så gæt hvad jeg fik til frokost? 😉 Inspirationen fik jeg herfra.

Karrystegt grønkålssalat med æble
2 personer

3 håndfulde finthakket grønkål
1 spsk. karry
1 æble i tern
Lidt æblecidereeddike
Salt og peber
Kokosolie til stegning

Opvarm kokosolien på en pande og rist karrypulveret deri. Tilsæt grønkålen og steg den i et par minutter. Tilsæt lidt æblecidereddike, salt og peber og vendt godt rundt. Hæld grønkålen i en skål og vend æbleternene deri. Top eventuelt med disse saltede valnødder.

  • Skal du sndagsbage i dag? S foreslr jeg en portionhellip
  • Rester p en mandag er det bedste jeg ved Enhellip
  • En skn kleskabsgrd er et hit p de travle morgenerhellip
  • Spis varieret sagde de macarons
  • Koteletter i fad med grntsager og kokosmlk toppet med osthellip
  • Alene hjemme p en tirsdag betyder sushi i lange banerhellip
  • At spise denne sde havregrd med banan til morgenmad varhellip
  • Kan vi ikke lige tage en sndag mere? sndag