Vi går (heldigvis) mod lysere tider og det kan mærkes! Det er faktisk lyst, når jeg rammer København om aftenen og det er næsten lyst, når jeg tager af sted om morgenen. Kan allerede mærke, at energiniveauet stiger og vintertrætheden forsvinder dag for dag. Visse dage egner sig dog stadigvæk til en dejlig varm suppe, og denne hvidkålssuppe er en rigtig god en af slagsen. Den er fuld af smag og bid, og så knaser toppingen så dejligt. Endnu en bonus er, at den er hurtig at lave. Til grøntsagssupper kan man jo bruge hvad end man nu lige har i køleskabet. Her har jeg brugt hvidkål, porrer, pastinakker og gulerødder, men jeg tror sagtens at andre rodfrugter, blomkål, broccoli og andre former for kål kan gå an. Så det er bare om at komme i gang – især hvis du ligesom næsten alle andre går rundt og er lidt småforkølet.

Hvidkålssuppe med knasende topping
3-4 personer

500 gram hvidkål
2 porrer
2 pastinakker
4 gulerødder
1½ L grøntsagsbouillon
2 tsk. stødt koriander
1 tsk. stødt ingefær
1/2 tsk. chilipulver
1/2 tsk. cayennepeber
Salt og peber
Kokosolie til stegning

Topping
1 dl boghvedekerner.
50 gram græskarkerner
50 gram mandler

Snit hvidkålen i tynde strimler og skær porrerne, persillerødder og gulerødder i tynde skiver. Svits grøntsagerne hurtigt i kokosolien og tilsæt så bouillon og krydderier. Kog suppen op og lad den simre under låg i 20 minutter, før du smager til med salt og peber.
I mens suppen koger ristes boghvedekernerne på en tør pande i et par minutter før græskarkernerne og mandlerne tilsætte og ristes med i et par minutter til boghvedekernerne er brune, græskarkernerne popper og mandlerne er sprøde og mørke. Servér suppen rygende varm og drys med den sprøde, knasende topping.

  • Godmorgen fredag Lige om hjrnet venter weekend december og jul
  • Godmorgen og gldelig 1 december Kalenderlyset er tndt morgenbollerne er
  • Selvom det er december og vi rigtigt skal jule og
  • Reklame for lecreusetdk  Jeg har lnge troet at der
  • Sikke da et kedeligt vejr vi har i dag Det
  • Jeg har lige opdateret min greenie grundopskrift p bloggen og
  • Klatkager til morgenmad Det er jo kun jul en gang
  • Koteletter i fad med grntsager og kokosmlk En klassiker i