Ihh, det har været en dejlig søndag – jeg har nemlig brugt eftermiddagen i skoven med to fantastiske mennesker. Solen skinnede og selvom vi blev blæst godt i gennem, var det dejligt at komme væk fra byens larm. Det gør jeg altså for sjældent! Efter skovturen smuttede vi lige forbi mine svigerforældre og fik en kop kaffe foran brændeovnen. Det var rart lige at blive varmet helt igennem. Nu sidder jeg i sofaen med benene op og forbereder mig mentalt til skoledagen i morgen.

Aftensmaden stod i dag på denne skønne salat med hvidkål, appelsin og granatæble og en svinemørbrad stoppet med feta og oliven.

Hvidkålssalat med appelsin og granatæble
2 personer

300 g meget fintsnittet hvidkål
Kerner fra ½ granatæble
1 appelsin

200 gram cremefraiche
1 lille håndfuld frisk persille, finthakket
½ tsk. spidskommen
Salt og peber

Skral appelsinen og smid skralden ud. Skær langs appelsinbådenes hinder så bådene løsnes, uden at hinderne følger med. Når alle bådene er skåret ud, presser du saften ud af hvad der er tilbage.

Bland cremefraiche, persille, spidskommen og appelsinsaft og smag til med salt og peber. Vend dressingen i den fintsnittede hvidkål og bland granatæblekernerne og appelsinbådene i. Salaten smager bedst hvis en lige har stået en halv times tid i køleskabet før servering.

  • Skal du sndagsbage i dag? S foreslr jeg en portionhellip
  • Rester p en mandag er det bedste jeg ved Enhellip
  • En skn kleskabsgrd er et hit p de travle morgenerhellip
  • Spis varieret sagde de macarons
  • Koteletter i fad med grntsager og kokosmlk toppet med osthellip
  • Alene hjemme p en tirsdag betyder sushi i lange banerhellip
  • At spise denne sde havregrd med banan til morgenmad varhellip
  • Kan vi ikke lige tage en sndag mere? sndag