Der skete jo det, at en veninde skrev og spurgte, om jeg ville med til hot yoga. Hun havde nemlig fundet et super tilbud på Groupon, hvor man kunne spare en masse procenter på et 5-turs klippekort. Jeg sagde straks ja, købte og betalte. Problemet var så bare det, at jeg aldrig har dyrket yoga. Eller næsten aldrig. Jeg har nemlig med selvsamme veninde været til én prøvetime i yoga – jeg gentager ÉN prøvetime. Og det var en meget spirituel time og ikke så meget en fysisk time med øvelser.

Mit første problem var, at jeg ikke anede hvad jeg skulle tage på. Det resulterede i, at jeg desværre blev nødt til at tage ud og shoppe nyt træningstøj. Mit andet problem var, at jeg ikke anede hvad for en slags yoga time det skulle være. Vi besluttede at prøve Hot Hatha, da det ene vel kunne være lige så godt som det andet.

Og… Nu er jeg så lige kommet hjem! Og hold da nu helt op hvor var det hårdt. Meget hårdere end forventet. Først var varmen ikke så slem, og synes faktisk også, at man vænnede sig til den, men jeg har svedt fra steder, jeg ikke anede man kunne svede fra. Derudover er jeg nok den slappeste og mest usmidige person i verden – ja, sådan en time styrker ikke ligefrem selvtilliden. Men det var fedt og føler virkelig, at jeg har fået brugt mig selv på en helt ny måde. Glæder mig allerede til næste gang. Nu står den på… MAD og VAND, VAND, VAND!

God weekend!

  • At spise denne sde havregrd med banan til morgenmad varhellip
  • Kan vi ikke lige tage en sndag mere? sndag
  • Startede morgenen med en grd til at varme mig phellip
  • Sndag starter langsomt
  • Efterr S lnge det ikke regner og blser er dennehellip
  • Menuen herhjemme stod i dag p kylling vendt i ghellip
  • Ville give alt for en hjemmelavet pizza til aftensmad ihellip
  • Bagt pasta med kylling og bacon er en favorit herhjemmehellip