Glutenfri granola

Jeg har længe gået og tænkt over, hvad forskellen på granola og müsli er. Jeg googlede og det viste sig, at den eneste forskel er, at granola er ristet i ovnen med honning eller andet, mens müsli bare er blandet og ikke ristet – granola er derfor faktisk bare ristet müsli. Det er der faktisk slet ikke så meget hokuspokus i. Granola (eller müsli – kald det hvad du vil) bruger jeg for det meste på min græske yoghurt om morgenen, for at give den lidt knas. Denne glutenfri granola er sødet med kokossukker, men honning eller andet sødning kan også sagtens bruges.

Læs også: Jordbærkompot

Glutenfri granola

50 gram valnødder
50 gram hasselnødder
1 dl hørfrø
1 dl kokosflager
1/2 dl hampefrø
1/4 dl chiafrø
2 spsk. kokossukker

Aftenen før ligger du valnødderne og hasselnødderne i blød i hver sin skål. Næste dag hælder du vandet fra nødderne, tørrer dem hurtigt i et viskestykke og hakker dem groft. Bland de hakkede nødder med de øvrige ingredienser. Hæld blandingen ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag blandingen ved 175 grader i 25-30 minutter eller til blandingen er let gylden. Vend rundt i granolaen af og til. Lad blandingen køle godt af før du hælder den i en tætsluttende beholder.

Glutenfri granola

  • Pikant kylling En nem hverdagsret der udgjorde vores aftensmad i
  • Herhjemme str den p ggekage i dag Hvad skal du
  • Fredagsburger! Billedet her er fra forleden hvor M og jeg
  • Hvis du mangler inspiration til din madplan for nste uge
  • Sndag Solen skinner Mille sov som en drm i nat
  • Fr jeg blev mor kunne jeg godt finde p at
  • Reklame for pillivuytdk  Hverdagen ruller og efter et r
  • Reklame for pillivuytdk  Solen har skinnet s fint hele