Tærte med hakket oksekød og feta

Tærte med hakket oksekød og feta til aftensmaden og madpakken

Denne tærte med hakket oksekød og feta er perfekt til aftensmaden. Den er nem at lave, mætter dejligt og smager skønt. Resterne kan man med fordel tages med i madpakken dagen efter eller fryses ned. Så har du nem frokost eller nem aftensmad en anden god gang.

I tærtebunden er hvedemelet skiftet ud med mandler og havregryn. Det gør bunden lidt grovere og giver den lidt mere smag. Det hakkede oksekød er godt krydret og æggene i æggemassen er selvfølgelig pisket med fløde. For at give tærten lidt ekstra, så er den toppet med en smule smuldret feta.

Læs også: Kylling i peanut butter sauce

Tærte med hakket oksekød og feta

Tilbehør til tærten

Tærten har ikke har set skyggen af en grøntsag, så jeg anbefaler, at du serverer lidt grøntsager ved siden af. Det kunne fx være en helt simpel grøn salat med lidt cherrytomater og en olieeddikedressing eller en denne gulerodssalat med persille og granatæble. Du kan eventuelt gå på opdagelse i mine opskrifter på salater og tilbehør, hvis du har brug for lidt mere inspiration.

Du kan også komme lidt grøntsager i kødfyldet. Prøv fx at svitse lidt champignon i tern sammen med løgene eller bland lidt revet gulerod, findelt broccoli eller frisk spinat i kødet.

Læs også: Mexicansk tærte med tomatsalsa og guacamole

Tærte med hakket oksekød og feta

Find opskriften på tærte med hakket oksekød og feta her:

Tærte med hakket oksekød og feta

4 personer
Ingredienser
Tærtebund
  • 2 dl mandler blendet til mel
  • 2 dl havregryn blendet til mel
  • 50 gram blødt smør
  • 1 æg
Tærtefyld
  • 400 gram hakket oksekød
  • 1 rødløg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 stor dåse koncentreret tomatpuré
  • 1 tsk. tørret basilikum
  • 1 tsk. tørret timian
  • 1 tsk. paprika
  • 1/2 tsk. chilipulver
  • Salt og peber
  • Smør eller olie til stegning
Æggemasse
  • 2 æg
  • 2 dl piskefløde kan evt. udskiftes med mælk – brug da kun 1 dl
  • Salt og peber
Andet
  • 50-75 gram feta
  • Evt. lidt persille til pynt
Fremgangsmåde
Tærtebund
  • Bland de tørre ingredienser godt sammen og tilsæt derefter smør og æg. 
  • Brug hænderne til at samle dejen og pres derefter dejen ud i et smurt tærtefad. Det er en god idé at tage lidt dej af gangen. 
  • Prik nogen huller i bunden med en gaffel og forbag bunden i 10 minutter ved 200 grader (varmluft).
Fyld
  • Mens tærtebunden er i ovnen, laver du fyldet. 
  • Hak løg og hvidløg fint og svits løgene i fedtstoffet til de er klare. 
  • Brun kødet og tilsæt derefter krydderier og tomatpuré. 
  • Lad kødet simre i et par minutter og smag så til med salt og peber.
Æggemasse
  • Pisk æg, fløde salt og peber godt sammen.
Sådan samles tærten
  • Når bunden er færdig, fordeles kødet på bunden og æggemassen hældes over. 
  • Top med smuldret feta og bag tærten færdig i cirka 30 minutter ved 200 grader (varmluft).
Tærte med hakket oksekød og feta
  • WEEKEND! Hvor er det tiltrngt Vi skyder weekenden i gang
  • Jeg er hjemme med en lille syg mus i dag
  • Det er srme blevet efterr Jeg overvejer kraftigt at skifte
  • Sprde bnnefritter Vi skulle have haft en lkker pastaret med
  • Sidste uge stod i sygdommens tegn Frst Mille s Magnus
  • I morgen er det fredag og s er der kun
  • Fredagsburger Helt simpel og helt perfekt    burger
  • Biksemad  Nr lillefisen bliver ringet syg hjem fra dagplejen