I morgen er det nytårsaften og et nyt år fuld af muligheder venter forude. Jeg har et ret ambivalent forhold til nytårsforsæt. Jeg synes aldrig rigtigt, at det har virket for mig. Mine nytårsforsæt har altid været noget i stil med ”stop med at spise sukker”, ”træn oftere”, ”løb mere” og ”spis sundere” og hvert år har jeg droppet det hele inden det blev februar – ikke fordi jeg ikke ville, men fordi det blev for uoverskueligt. I kender det sikkert godt 🙂 Alligevel synes jeg, at der er noget magisk over det med et årsskifte. Man kan hviske tavlen ren og starte forfra.

Mine nytårsforsæt for 2015 bliver lidt anderledes end de plejer – slut med svævende og alt for omfattende nytårsforæt. I stedet er mine nytårsforsæt realistiske og opnåelige – hvis jeg selv skal sige det 🙂 Jeg har besluttet, at 2015 skal være et år, hvor jeg bliver hurtigere, stærkere og gladere.

Jeg vil kunne lave 10 pull-ups i træk uden hjælpemidler
Jeg ved ikke hvad der er med mig og de pull-ups, men jeg synes, at det er noget af det sejeste i verden – og jeg vil selvfølgelig gerne være sej (og stærk) 😉 Som det ser ud lige nu, kan jeg tage tre med elastik, så det kan vist kun gå den rigtige vej.

Jeg vil løbe et halvmaraton
– og helst på under to timer. Jeg har besluttet, at jeg vil løbe Copenhagen Half Marathon 2015 til september, og træningen starter for alvor til februar.

Jeg vil gå minimum 10.000 skridt om dagen
Nu har jeg jo været så heldig at få et Garmin VivoFit i julegave, så nu skal jeg sgu ud og gå skal jeg! 🙂

Jeg vil læse én bog hver måned
Da jeg var mindre elskede jeg at læse bøger, men nu læser jeg kun bøger, når jeg har sommerferie – og det skal der laves om på!

I morgen aften skal jeg hygge mig, drikke lidt for meget vin, danse og se fyrværkeri. Den 1. januar skal jeg sove længe, spise præcis hvad jeg har lyst til og gå en lang tur med min kæreste. Den 2. januar starter hverdagen igen – og jeg glæder mig faktisk lidt 🙂

Til sidst vil jeg bare ønske jer alle et godt nytååååår ! 🙂 – Skål, ha’ en dejlig aften og pas på jer selv.

  • At spise denne sde havregrd med banan til morgenmad varhellip
  • Kan vi ikke lige tage en sndag mere? sndag
  • Startede morgenen med en grd til at varme mig phellip
  • Sndag starter langsomt
  • Efterr S lnge det ikke regner og blser er dennehellip
  • Menuen herhjemme stod i dag p kylling vendt i ghellip
  • Ville give alt for en hjemmelavet pizza til aftensmad ihellip
  • Bagt pasta med kylling og bacon er en favorit herhjemmehellip