Jeg spiser ikke 100 % LCHF, men er ret meget derhen af. Derfor syntes jeg, at det var på sin plads at skrive lidt om emnet.

LCHF står for Low Carb High Fat og går i bund og grund ud på, at man skruer ned for kulhydraterne og op for det gode fedt. Det gør man ved at undgå kornprodukter, ris og kartofler og ikke spare på fedt fra smør, fløde, kokosmælk og ost.

Hvad må man ikke spise?
Alle slags kornprodukter, ris, kartofler og sukker. For mange kan det være en skræmmende tanke at vinke farvel til alt det – det var det også for mig. Men efterhånden vænner man sig til det og til sidst savner man det ikke engang. Øl er også fyfy – se på det som flydende brød.

Men hvad må man så spise?
Man må spise alle de grøntsager, som man har lyst til, men helst de grøntsager, der vokser over jorden. Derudover spiser man alle former for kød og fjerkræ, fisk, æg, smør og olier, fede mælkeprodukter, oste og lidt nødder og bær. Hvis man som jeg spiser lidt mere liberal LCHF, kan man også spise lidt rodfrugter, frugt og mørk chokolade (minimum 70 %).

Hvorfor spise LCHF?
Der er flere grunde til at spise LCHF. Jeg gik over til LCHF fordi jeg var træt af at gå sukkerkold. Jeg var træt af, at skulle have mad hver anden time. Jeg var altid træt, men sov dårligt om natten. Nu kan jeg ”nøjes” med at spise de tre hovedmåltider uden at sulte og jeg sover som en sten – What’s not to love?

Har du nogen spørgsmål eller kommentarer? – Så skriv endelig! 🙂

Opdatering: Jeg udgav den 23. februar 2015 dette indlæg, hvor jeg sagde farvel til LCHF. Jeg spiser stadig hen af LCHF, vil bare ikke have kassen LCHF presset ned over mig. Læs indlægget for mere info.

  • I dag er der prcis seks dage til jeg kan
  • Biksemad gr man aldrig galt i byen med Hvad str
  • Denne sknne trte med grskar champignon og timian har ramt
  • Browniecookies med karamel og havsalt browniecookies deterjofredag
  • Jeg har netop ltet en dej sammen til plsehorn s
  • S er madplanenen for nste uge oppe p bloggen Den
  • Der er ikke meget hokus pokus over disse dadelkugler men
  • Havregrd er ikke bare havregrd og det behver bestemt heller