Kender I de der kartoffelkroketter, man kan købe på frost? Engang lå der altid en sådan pose i min fryser. De smager godt og er super nemme og hurtigere at lave på en travl dag. Som et alternativ har jeg prøvet at lave disse kroketter med blomkål, og de blev faktisk rigtig vellykket. De bliver ikke lige så sprøde som de ”rigtige” med kartoffel, men de smager rigtig godt! Jeg fik nogen af dem til aftensmad i går og resten endte i fryseren – klar til en tur i ovnen på en dag, hvor det skal gå lidt stærkt med aftensmaden.

Blomkålskroketter
Cirka 15 stk.

5 dl fint revet blomkål – riv evt. et helt hoved og frys resten til en anden gang.
1 æg
1 rødløg
½ rød peber
1 dl revet emmentaler
0,5 dl revet parmesanost
0,5 dl mandler malet til mel
0,5 dl hakket persille
1 spsk. loppefrøskaller
Salt og peber

Hæld kogende vand over den revne blomkål og lad det stå i 2-3 minutter, før du hælder vandet fra. Blend løg og rød peber i minihakkeren og bland med blomkålen. Tilsæt de øvrige ingredienser og bland godt. Put massen i en sprøjtepose med stort hul i enden, en frysepose eller andet og tryk massen ud i små baner på en bageplade beklædt med bagepapir. Du kan også sagtens tage en spiseskeful blomkålsmasse i hænderne og rulle den til en kroket i stedet. Bag kroketterne ved 200 grader i cirka 30 minutter eller indtil de er gyldenbrune.

Kroketterne gør det forresten rigtig godt, hvis man lige dypper dem i for eksempel denne hjemmelavede ketchup, som er uden diverse tilsætningsstoffer og indeholder begrænsede mængder af sukker!

Dette indlæg indeholder affiliate links.

  • At spise denne sde havregrd med banan til morgenmad varhellip
  • Kan vi ikke lige tage en sndag mere? sndag
  • Startede morgenen med en grd til at varme mig phellip
  • Sndag starter langsomt
  • Efterr S lnge det ikke regner og blser er dennehellip
  • Menuen herhjemme stod i dag p kylling vendt i ghellip
  • Ville give alt for en hjemmelavet pizza til aftensmad ihellip
  • Bagt pasta med kylling og bacon er en favorit herhjemmehellip