Når min kæreste og jeg går i køkkenet sammen, er det altid ham, der står for kødet og jeg laver tilbehøret. I dag skulle vi forkæles med en rigtig søndagsmiddag, så min kæreste tryllede lidt med en svinefilet og nøøøj, hvor blev det lækkert. Jeg har fået lirket en lille opskrift ud af ham, men han tænker ikke rigtig i præcise mængder, når han laver mad, så I må prøve jer frem hvad det angår. Som tilbehør lavede jeg en lækker spidskålssalat med gulerod og abrikos. Jeg kan bedst lide salater med få ingredienser, en lækker dressing og masser af topping – og det kommer vist også til udtryk i dette tilfælde.

Spidskålssalat med gulerod og abrikos
2 personer

200 gram spidskål
3 store gulerødder
70 g soltørrede abrikoser
1 dl græskarkerner
1 dl kokosflager

Dressing
1 spsk. balsamico
1 spsk. valnøddeolie
1 spsk. hvidvinseddike
1 drys vaniljepulver
1 drys salt

Rist græskarkernerne og kokosflagerne på en tør pande og lad dem køle af på et stykke køkkenrulle. Snit spidskålen fint, riv gulerødderne groft og skær abrikoserne ud i tern. Bland spidskål, gulerødder og abrikoser. Rør ingredienserne til dressingen godt sammen og bland dressingen sammen med grøntsagerne. Top med kokosflager og græskarkerner.

Svinefilet med bacon og hvidløg
2 personer

1 svinefilet
1 pakke bacon
5 fed hvidløg
1 rødløg
1 rød peberfrugt
Olivenolie
Rødvin (eller rødvinseddike)
Akaciehonning
Saften fra 1/2 lime
Et par kviste frisk timian og oregano
Paprika
Salt og peber
Chilipulver eller flager
1 dl vand
Kokosolie til stegning

Puds fileten af så sener og hinder bliver fjernet fra kødet og brun fileten på en pande i lidt kokosolie. Skær rødløget i kvarte og del det ud i lag og skær peberfrugten i ringe. Smid rødløg, hvidløg og peberfrugt på panden sammen med fileten. Rul den brunede svinefilet ind i bacon og læg den i et fad. Hæld lidt olivenolie, rødvin, limesaft og akaciehonning over kødet. De stegte hvidløgsfed, rødløg og peberfrugt kommes over i fadet. Drys med paprika, chili, salt og peber og læg nogen kviste af frisk oregano og timian på kødet. Hæld til sidst vandet i fadet. Fileten skal cirka have 25-30 minutter ved 200 grader.

  • Skal du sndagsbage i dag? S foreslr jeg en portionhellip
  • Rester p en mandag er det bedste jeg ved Enhellip
  • En skn kleskabsgrd er et hit p de travle morgenerhellip
  • Spis varieret sagde de macarons
  • Koteletter i fad med grntsager og kokosmlk toppet med osthellip
  • Alene hjemme p en tirsdag betyder sushi i lange banerhellip
  • At spise denne sde havregrd med banan til morgenmad varhellip
  • Kan vi ikke lige tage en sndag mere? sndag