Denne lækre grønkålssalat med gulerod og edamamebønner er en skøn efterårssalat. Den er sprød og lækker og toppet med ristede mandler, der giver salaten lidt bid.
Læs også: Frokostsalat med grønkål og feta
Grønkålssalat med gulerod og edamamebønner
2 portioner
2-3 håndfulde grønkål
1 gulerod
1/2 rød peberfrugt
100 g edamamebønner
2 forårsløg
En håndfuld mandler
Lidt olivenolie og æbleeddike
Hak grønkålen groft og kom den i en skål. Hæld lidt olivenolie og æblecidereddike over og ”ælt” grønkålen med hænderne så olien og eddiken bliver godt fordelt. Skræl guleroden og skær den i tynde strimler. Skær også peberfrugten i strimler og forårsløgene i ringe. Bland gulerod, forårsløg og peberfrugt sammen med edamammebønner og grønkål. Rist mandlerne på en tør pande til de har fået lidt farve, hal dem groft og drys dem over salaten lige inden servering.