Koteletter i fad med grøntsager og kokosmælk

Koteletter i fad er en ret, der er nem at lave, og er derfor en klassiker i mange hjem. Denne opskrift er en variation af den klassiske ret med tomatsauce, fløde og champignon serveret med ris, da jeg synes, at sådan en omgang hurtigt kan blive lidt for tung. Jeg har her skiftet fløde og tomat ud med cremet kokosmælk, erstattet risene med en bund af rodfrugter og skruet gevaldigt op for grøntsagsindholdet. Er man lidt ferm med en køkkenkniv, kan man få retten i ovnen på et kvarter og så skal den ellers bare stå der og hygge sig i en halv times tid. Det kan man da kalde nem hverdagsmad!

Læs også: Kylling i kokoskarry

Koteletter i fad med grøntsager og kokosmælk

Koteletter i fad med grøntsager og kokosmælk
2 personer

2 koteletter
1 løg
100 gram champignon
1 rød peberfrugt
1 dåse kokosmælk
½ tsk. muskatnød
400 gram rodfrugter, skrællet vægt (jeg brugte gulerod og kartofler)
1 kugle frisk mozzarella i skiver (kan erstattes af en håndfuld revet ost eller undlades helt)
Salt og friskkværnet peber
Olivenolie eller smør til stegning
1 håndfuld persille

Brun koteletterne på en pande i lidt olivenolie eller smør, tag dem af og stil dem til side. Hak løget fint, skær champignon i skiver og peberfrugt i tern. Sauter løg, champignon og peberfrugt på panden og når løgene er klare, hældes kokosmælken over. Varm op og smag saucen til med muskatnød, salt og peber. Skær rodfrugterne i tynde skiver og læg dem i bunden af et smurt ovnfast fad. Læg koteletterne oven på, og hæld så saucen over. Top med ost og kom retten i ovnen i cirka 30 minutter ved 200 grader.

Jeg serverede retten med en skøn salat til, som jeg snittede mens retten var i ovnen. Du finder alle mine salatopskrifter HER.

Koteletter i fad med grøntsager og kokosmælk


Vil du have mine opskrifter direkte i din indbakke? Så kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev, som jeg sender ud en gang om måneden. Du kan tilmelde dig lynhurtigt lige her.

  • Sndagen startede en smule mere aktivt end lrdagen og jeghellip
  • Der er madpakkefest p bloggen i dag! Hop ind forbihellip
  • Lkkert og lynhurtigt! Opskriften p en omgang pasta i fldesovshellip
  • Jeg tager mig god tid denne morgen og startede dagenhellip
  • Der er lidt vegtarsnak p bloggen i dag sammen medhellip
  • Jeg startede lrdagen med en skn chiagrd  Har Ihellip
  • Skal du sndagsbage i dag? S foreslr jeg disse sknnehellip
  • Jeg skal have en portion af denne sknne vegetariske bolognesehellip