Nachos med hakket oksekød

Jeg tænkte, at jeg ville fejre fredagen med en vaske ægte fredagsmad-opskrift. Fredagsmad for mig er mad, der er lidt snasket og som ikke er alt for sundt – det er jo kun fredag én gang om ugen, ikke? Da jeg var lille var fredag min yndlingsdag for det betød, at jeg (tildels) måtte bestemme menuen. Mine fredagsfavoritter dengang var ting som madpandekager, hjemmelavet pizza og burgers og iIkke meget har ændret sig siden. I kategorien fredagsmad passer disse nachos med hakket oksekød nemlig perfekt ind! De er snaskede, men samtidig fulde af smag og så er retten jo kun til at blive glad i låget af at kigge på. Har jeg ikke ret? Er du mere til snaskede nachos på en søndag efter en lidt våd lørdag aften eller på en tirsdag, hvor vejret er lidt gråt og trist, så spis dem endelig der! Fredagsmad kan spises på alle ugens dage ligesom lørdagsslik også smager godt om onsdagen!

Læs også: Pizza med kalvekød og cremefraiche dressing

Nachos med hakket oksekød

Nachos med hakket oksekød
2-3 personer

150 gram tortillachips
1/2 dåse majs
2 dl revet cheddar
400 gram hakket oksekød
2 fed presset hvidløg
2 tsk. paprika
1/4 tsk. chilipulver
1/2 tsk. spidskommen
Salt og peber
Fedtstof til stegning

Topping og tilbehør
1-2 tomater skåret i tern
½-1 rødløg, fintsnittet
Jalapenos
Frisk koriander
Creme fraiche
Guacamole

Opvarm ovnen til 200 grader. Steg kødet på en pande i en smule fedtstof sammen med hvidløg til det er gennemstegt. Vend krydderierne i. Fordel tortillachipsene i bunden af et smurt ovnfast fad og kom oksekødet, majs og ost ovenpå. Bag fadet i ovnen til osten er smeltet (cirka 10 minutter). Top med tomattern, rødløg, jalapenos og koriander. Servér retten med creme fraiche og guacamole.

Nachos med hakket oksekød


Vil du have mine opskrifter direkte i din indbakke? Så kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev, som jeg sender ud en gang om ugen. Du kan tilmelde dig lynhurtigt lige her.

  • Mine planer denne lrdag er hjemmebag til morgenmad et afsnithellip
  • ggekage er er en klassiker og kan spises bde morgenhellip
  • Sndagen startede en smule mere aktivt end lrdagen og jeghellip
  • Der er madpakkefest p bloggen i dag! Hop ind forbihellip
  • Lkkert og lynhurtigt! Opskriften p en omgang pasta i fldesovshellip
  • Jeg tager mig god tid denne morgen og startede dagenhellip
  • Der er lidt vegtarsnak p bloggen i dag sammen medhellip